At miste et elskede menneske er svært, måske særligt, hvis man er langt væk fra venner og familie. Ved dødsfald kan præsten kontaktes. Præsten kan være sammen med de pårørende i det omfang, de har brug for det til det sidste farvel, udsyngning eller lign. Når der sker et dødsfald i udlandet, er det de lokale myndigheder, der udfylder en dødsattest. Herefter skal du som pårørende kontakte den danske ambassade i Singapore. Ambassaden kan hjælpe med råd og vejledning i forbindelse med evt. hjemtransport af kiste eller urne.Hvis I som pårørende ønsker en kirkelig begravelse, bisættelse eller en mindehøjtidelighed i Sømandskirkens regi, skal I henvende jer direkte til præsten. Ved begravelser, bisættelser og mindehøjtideligheder beder kirken om en donation på 400 SGD plus eventuelle rejseudgifter. |
Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.