KONFIRMATION | Den Danske Sømandskirke Singapore

KONFIRMATION

Konfirmationen er en bekræftelse af dåben. Selve konfirmationen er en højtidelig afslutning på konfirmationsforberedelsen.

For at blive konfirmeret skal du: 

være døbt,
have fulgt konfirmationsforberedelse,
være fortrolig med den kristne børnelærdom,
være fortrolig med folkekirkens gudstjeneste.


Konfirmationsforberedelse

For at blive konfirmeret skal du gå til konfirmationsforberedelse.  De fleste følger konfirmationsforberedelsen, når de går i 7. eller 8. klasse. Til konfirmationsforberedelsen lærer du om kristendom og taler med præsten og dine kammerater om livets store spørgsmål. Undervisningen ligger primært om søndagen i forlængelse af, eller inden gudstjenesten.

Det er ikke et krav, at du er døbt for at deltage i konfirmationsforberedelsen, men for at blive konfirmeret skal du døbes først. Konfirmander, der ikke er døbt, vil typisk blive døbt kort før konfirmationen. Du kan også deltage i konfirmationsforberedelsen, selvom du endnu ikke har besluttet dig for, om du vil konfirmeres.


Pris

For at følge konfirmationsforberedelsen og blive konfirmeret i Den Danske Sømandskirke i Singapore skal du være medlem af kirken. Er du ikke allerede medlem kan du blive det her. 

Konfirmationsforberedelsen koster derudover 300 SGD.


Konfirmation 2020

Søndag den 13.  september kl. 11


Konfirmation 2021

Nyt konfirmationshold starter sidste i september 2020. Konfirmationsdatoen aftales med forældrene.

 

Du kan læse mere om konfirmation, og det at gå til præst her

 

Ophavsret: