Måske savnet kan gavne? | Den Danske Sømandskirke Singapore

Måske savnet kan gavne?

Udgivet tir d. 26. maj 2020, kl. 10:24
Artikler

af Camilla Bianca Thomsen, assistent i Sømandskirken i Singapore

KLASK. Som en hård ufølsom hånd på min kind ramte savnet mig. En tomhed. En følelse af lige pludselig at være utrolig langt væk. Hvor lang tid går der før, jeg ser min familie igen? Kommer der til at ske dem noget, imens vi bor i Malaysia?

Jeg havde egentlig ikke skænket savnet mange tanker, inden vi rejste til Malaysia for at bo her i to år. Jeg havde tidligere boet i Jerusalem i tre måneder, så tanken om at være langt væk var ikke ny. Det var heller ikke det sværeste, at sige farvel til min familie i lufthavnen for snart otte måneder siden. Det boblede inde i mig og glæden ved at skulle rejse på opdagelse var stor, selvom mine øjne ikke kunne holdes helt tørre. Jeg vidste dengang rimeligt sikkert, at de ville komme på besøg herude, og det derfor ikke ville vare alt for længe inden jeg så dem igen. Faktisk gik der kun tre og en halv måned, inden de kom og fejrede jul med Søren og jeg i Sømandskirken i Singapore. Det var skønt at have dem på besøg, så de kunne opleve vores nye tilværelse i Sydøstasien. Men savnet ramte mig som en kæmpe kampesten, da de tog afsted igen. Uvisheden ved denne gang ikke at vide, hvornår jeg skulle se dem igen slog hårdt. Dette farvel kunne potentielt varer i mere end et år. Tomheden var enorm, da vi kom hjem til vores lejlighed igen. Min familie havde jo lige været her og nydt det hele med os. Og så var de væk igen! Den skulle lige sluges.

Men omvendt kan vi nu dele vores nye tilværelse med dem. De har fået et indblik i vores hverdag i Malaysia. Og midt i mit savn må jeg huske, at det uden tvivl er en gave for Søren og jeg, at vi kan bo i Malaysia for en tid. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer hjem med skønne minder og værdifulde indsigter i kufferten - savnet er én af de indsigter. Savnet gør mig bevidst om, at være taknemmelig for de personer jeg har i mit liv, som lige nu er langt væk. Ja, det gør mig sårbar, men åbner også mit blik for, hvor betydningsfulde mange af mine relationer derhjemme stadig er.

Savnet er et vidnesbyrd om, at du har eller har haft personer i dit liv, med uvurderlig værdi. Det er godt at kunne savne! For når vi tillader vores hjerte at savne, kan vi vælge at fyldes med taknemlighed over, at vi har mennesker i vores liv, som betyder meget for os. Og selvom vi måske er flere tusinde kilometer væk fra dem, vi holder af, kan vi glædes over, hvor stærke de følelsesmæssige bånd er. Så måske det ikke er så skidt at savne, fordi vi i savnet lige præcis bliver opmærksom på og måske sætter større pris på dem, vi holder af og alle de gode stunder, vi har haft sammen.